Carsten Lyngsø Thomsen er 41 år og har en solid erfaring fra fødevareindustrien fra tidligere jobs med tre år som hhv. kategorichef og kategorigruppechef i COOP, fire år med forskellige ledende stillinger inden for salg & marketing i Kraft Danmark, fem år som CEO for Kraft Danmark og senest som Salgs- & Marketingdirektør i Carlsberg Danmark A/S.
Carsten Lyngsø Thomsen bliver ansvarlig for Lantmännen Unibakes samlede friskbrødsvirksomhed, som ud over Lantmännen Schulstad i Danmark også omfatter Lantmännen Axa i Polen. En af udfordringerne for den nye direktør bliver at forsvare og udbygge Schulstads position som markedsleder i Danmark i et marked, der er præget af hård konkurrence.
- Vi har målrettet søgt efter en person, der kan matche vores stil og ambitioner. Det har vi fundet i Carsten Lyngsø Thomsen, og jeg ser meget frem til at få en stærk person i spidsen for den langsigtede udvikling af vores friskbrødsvirksomheder, hvor vi står over for meget store udfordringer men også meget store muligheder, siger koncernchef for Lantmännen Unibake, Bent Pultz Larsen og fortsætter:
- Med nye investeringer i blandt andet et helt nyt topmoderne rugbrødsbageri og nu ansættelsen af Carsten Lyngsø Thomsen er jeg overbevist om, at Schulstad er godt rustet til fremtiden. Det seneste års drift har vist, at Schulstads ledelsesteam er rigtig stærkt, og Carsten får det bedst tænkelige hold ved sin side.
Carsten Lyngsø Thomsen erstatter Søren Landtved, som er ny direktør i Lantmännen Unibake UK.
Om Lantmännen Schulstad Lantmännen Schulstad er en del af Lantmännen Unibake, som er en af Europas største brødproducenter med 4.000 ansatte i 19 lande. Lantmännen Unibake omsætter årligt for 6,1 mia. kr. og er i Danmark kendt for varemærkerne Schulstad, Schulstad Bake Off, Hatting og Paaskebrød.
Lantmännen Schulstad er Danmarks største producent af friskbrød med en nettoomsætning på ca. 1. mia. kr. og ca. 600 medarbejdere.
• Schulstad er stiftet i 1880 af Viggo Schulstad og er i dag en stærkt markedsorienteret virksomhed med varemærker som Skovmand, Det Gode, Levebrød, Kernesund og Kornkammeret.
• Dagligt distribueres frisk brød til 2.950 butikker. • Virksomheden råder over 10 bagelinier fordelt på tre produktionsvirksomheder (Avedøre, Pandrup, Viborg) og der produceres årligt ca. 90.000 tons brød, heraf udgør rugbrød ca. 70 %.
• Schulstad har igennem de seneste år optimeret distributionsstrukturen og opbygget terminaler i Vejle og Avedøre.
• Virksomheden har et effektivt og fleksibelt produktionsanlæg og er godt rustet til fremtidens krav til produktionseffektivitet og forbrugerefterspørgsel efter at der i 2008 er foretaget en større investering i ny rugbrødskapacitet i bageriet i Avedøre.
Ledelsen i Lantmännen Schulstad består fra den 14. august af: • Administrerende direktør Carsten Lyngsø Thomsen • Økonomidirektør Dorte Munch-Nielsen • Salgs- og marketingdirektør Jette Ramgaard • Supply chain direktør Carl-Johan Vang Christensen
Læs mere på www.lantmannen-unibake.com og www.schulstad.com
For yderligere oplysninger kontakt venligst: Pressechef Jesper Skovlund, Lantmännen Unibake, Tel. 23 68 51 48 / jesper.skovlund@lantmannen.com
Lantmännen är ett lantbrukskooperativ och norra Europas ledande aktör inom lantbruk, maskin, bioenergi och livsmedel.