Tekniker til fejlfinding, vedligehold og optimeringsopgaver på nathold

ansök senaste

Vil du arbejde med fejlfinding og vedligehold? Har du erfaring med mekanik og måske el, og ønsker du dig en rigtig god arbejdsplads?

Hos Lantmännen Unibake Danmark i Holstebro producerer vi 21.000 tons hvedebrød årligt, og det stiller krav til et velfungerende produktionsanlæg. Derfor søger vores 18 vedligeholdsteknikere sig en ny kollega til en fuldtidsstilling på nathold.

I dit nye job er dagene aldrig ens, og vi vil vinde med vilje – sammen
Som vores nye vedligeholdstekniker bliver du del af et engageret og handlekraftigt team. Du får en alsidig arbejdsdag og spiller en aktiv rolle i at planlægge og disponere din arbejdsdag. Sammen med dine kolleger medvirker du bl.a. til:

  • Fejlfinding og reparation på vores produktionsanlæg
  • Forebyggende vedligehold på produktionsudstyr og bygninger
  • Optimeringsprojekter f.eks. energioptimering, automatisering og lignende på procesanlæg, inventar og i vores bygninger i samarbejde med projektafdeling.

På bageriet producerer vi i 3-holdsskifte fem dage om ugen på hverdage, hvor du kommer til at indgå i en arbejdsplan med fast natholdsarbejde og fri hver anden fredag.

Uge 1:søndag kl. 20.00–07.20 og mandag-torsdag kl. 23.20-07.20.

Uge 2: søndag kl. 20.00–07.20 og mandag-onsdag kl. 23.20-07.20

Tekniker til fingerspidserne og med flair for fejlfinding
Der kan være meget forskellige veje ind i jobbet, men vi forestiller os, at du:

  • Er udlært elektriker (industri), automatikmekaniker eller har anden relevant håndværksmæssig baggrund
  • Har nogle års erfaring fra en lignende stilling eller mod på at lære
  • Har kedelpassercertifikat (ikke et krav, men et plus)

For os er det vigtigste dog, at du har flair og interesse for fejlfinding og løsning af tekniske problemstillinger og vedligeholdsopgaver. Vi forventer også, at du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Bliv del af et team med appetit på mere
Hos os vil du opleve en organisation, der har fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk. Vi sætter en ære i ordnede og attraktive forhold for kollegerne, som også giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vores værdier sætter retning i hverdagen, og derfor forventer vi, at du kan spejle dig i ordene Åbenhed, Handlekraft og Helhedssyn.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale.

Har DU også appetit på mere?
Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, så skynd dig at sende dit CV og en kort ansøgning afsted. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Bagerichef Ole Sillasen på tlf. nr. 24 48 97 07.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Ole Sillasen
+45 24 48 97 07