Pedel/Vicevært til Avedøre - deltid

ansök senaste

I Schulstad får du ansvarsbevidste, imødekommende og professionelle kollegaer. Du vil møde nærvær og humor, uanset om du søger job i et af bagerierne, i distributionen, i administrationen eller i salg. Du ansættes lokalt i et godt forankret team, og du bliver samtidig en del af Lantmännen Unibake, som er en international bagerikoncern, der har hovedkontor i København.

Viggo Schulstad blev født i 1848 og var med til at udvikle den type surdej, man bager med i dag. Han var pionér. Det er vi stadig. Hvis du har fået appetit på mere, så går du en god og spændende tid i møde som vores nye kollega. Schulstad er markedsleder i Danmark, og vi har Business in mind and People at heart.

Pedel/Vicevært til Schulstad i Avedøre - deltid

Er du serviceminded og praktisk anlagt med hænderne skruet rigtigt på?

I en deltidsstilling som vicevært bliver du en central person med en bred kontaktflade.

Du bliver en del af vores vedligeholdelsesafdeling, som består af 24 tekniske medarbejdere. Vi sætter pris på den uformelle tone og lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, selvom nogen dage kan være travle.

Du må forvente at få alverdens henvendelser om stort og småt – og det skal du have lyst til.

Dine væsentligste opgaver er dog:

  • Vedligeholdelse af fællesarealer herunder pasning af fællesarealerne/udenomsarealer m.m.
  • Mindre vedligeholdelsesopgaver ifm. drift af ejendommen
  • Lettere VVS-arbejde
  • Indvendige småreparationer og istandsættelsesopgaver af kontorlokaler
  • Håndtering af affald
  • Diverse praktiske opgaver fx interne flytninger, bestilling og opsætning af inventar

Håndværksmæssig baggrund
Du kan genkende dig selv i beskrivelsen nedenfor, og søger et job på nedsat tid 15-20 timer helst fordelt på alle ugens dage:

  • Har håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra lignende stillinger
  • Er fleksibel i udførelse af opgaver og fastlæggelse af arbejdstid
  • Holder overblikket i dagligdagens opgaver og kan håndtere akutte opgaver
  • Kan kommunikere med alle på en ordentlig måde
  • Er sund og i god fysisk form
  • Har 'grønne fingre' og trives med udendørsarbejde.

Det betyder meget for dig at have tilfredse kunder, og derfor sætter du en ære i at overholde aftaler og deadlines, og du vedligeholder vores bygninger, som var det ’dine egne’.

Appetit på mere?

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, den enkelte medarbejder spiller en vigtig rolle for virksomhedens succes, så vi tilbyder selvfølgelig ordnede forhold og attraktive personaleordninger. Vi har frugtordning, fitnessrum, personalebrødsordning og gode forsikringer for alle medarbejdere. Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ejendomsfunktionær Peter Kjerrumgaard Krogh på telefon 24921016.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.