Leder til Teknik & Vedligehold

ansök senaste

Kan du drive verdens bedste vedligeholdelsesafdeling i en international fødevarevirksomhed og sikre, at vores Mølle altid fremstår i tip-top stand – så er det dig, vi søger.

Med direkte reference til Production Director får du ansvaret for et meget kompetent team på 6 medarbejdere, som selvstændigt bidrager til den daglige drift og vedligehold af vores produktionsenhed i Vejle. Du får en central rolle i organisationen, hvor du vil indgå i Produktionsledelsesteamet og får desuden en stor kontaktflade i hele produktionen samt til eksterne leverandører.

Kompetencer – Hvad skal der til for at få succes i jobbet?

For at få succes i jobbet, er det afgørende at du har erfaring fra en lignende stilling og kan prioritere samt planlægge driftsopgaver samt har øje for løbende forbedringer i et dynamisk produktionsmiljø, så vi proaktivt sikrer vores produktionsudstyr og et optimalt produktions-flow.

Du er relations-skaber og drives af – sammen med dit team - at yde den bedste service til jeres kolleger i vores mølleri og pakkeri og sammen finde de bedste løsninger. Du indgår desuden i et tæt samarbejde med den øvrige produktionsledelse om løbende at prioritere og udvikle drift relaterede opgaver.

Dine opgaver og ansvar vil bl.a. omfatte:

  • Daglig ledelse af Teknik og Vedligeholdelses-teamet
  • Skabe og sikre et godt arbejdsmiljø blandt dine medarbejdere og øvrige kolleger
  • Overordnet ansvar for vedligeholdelse af installationer og bygninger
  • Drift af overordnede styringsværktøjer til systematisk vedligehold
  • Koordinere og følge op på samarbejdsaftaler med eksterne partnere
  • Analysere, drive og sikre løbende forbedringsmuligheder
  • Planlægge, styre og gennemføre tværgående projekter i produktionen
  • Sikre høj produktions-, energi- og omkostningseffektivitet
  • Opfølgning og rapportering af driftsøkonomi, produktionsdata og KPI´er i tæt samarbejde med Operations Controller
  • Oprette, strukturere og analysere data som grundlag for investeringsforslag og forbedringsinitiativer
  • Sikre relevant kompetenceudvikling og uddannelse for både dig selv og dine medarbejdere
  • Det er vigtigt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner og udviser en positiv og motiverende tilgang til både kolleger og opgaver.

Den ideelle kandidat har:

  • Mindst 3 – 5 års erfaring med drift og koordinering af vedligehold samt forbedringsinitiativer i en produktionsvirksomhed – gerne med baggrund i fødevareindustrien
  • En faglig baggrund kan være el-installatør, maskinmester, ingeniør eller tilsvarende
  • Gode lederegenskaber og sidder måske allerede i en tilsvarende stilling i dag i en produktionsorganisation
  • Solid operationel forståelse for optimeringsmuligheder og tekniske løsninger, der skaber værdi på tværs af organisationen
  • Erfaring med at lede og implementere forbedringsaktiviteter
  • Stærke analytiske evner og økonomisk forståelse med kompetence til at udarbejde, vurdere og formidle rapport- og analysemateriale
  • Kendskab til Microsoft Office pakken og er stærk i Excel
  • En arbejdsstil præget af struktur, engagement, løsningsorientering og handlekraft
  • En professionel kommunikation på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt

Det vi kan tilbyde dig:

  • Vi er en stor international koncern med mange forskellige aktiviteter inden for hele kornværdikæden. Med en bred vifte af virksomheder inden for fødevarer, landbrug, maskiner, bioenergi og fast ejendom tilbyder vi karrieremuligheder i alle retninger på tværs af industrier, lande, virksomheder og ekspertiseområder.
  • Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, og tilbydes en lønpakke, der matcher dine kompetencer og erfaring suppleret med virksomhedens personalegoder.
  • Vi har et godt arbejdsmiljø med ”Business in Mind og People at Heart”, og hvor alle tager ansvar fra ”Field to Fork”, og hvor du hver dag er omgivet af gode og dedikerede kolleger.

Lyder det interessant?

Det håber vi, og vi glæder os til at modtage din ansøgning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person.

Arbejdsstedet er på Møllegade 12 i Vejle, og du forventes at bo inden for en rimelig transporttid fra virksomheden.

Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte Production Director Lasse Jensen på tlf. 40585502


Lasse Jensen
40585502