Kantineleder hos Schulstad, Hvidovre
I Schulstad får du ansvarsbevidste, imødekommende og professionelle kollegaer. Du vil møde nærvær og humor, uanset om du søger job i et af bagerierne, i distributionen, i administrationen eller i salg. Du ansættes lokalt i et godt forankret team, og du bliver samtidig en del af Lantmännen Unibake, som er en international bagerikoncern, der har hovedkontor i København.
Viggo Schulstad blev født i 1848 og var med til at udvikle den type surdej, man bager med i dag. Han var pionér. Det er vi stadig. Hvis du har fået appetit på mere, så går du en god og spændende tid i møde som vores nye kollega. Schulstad er markedsleder i Danmark, og vi har Business in mind and People at heart.
Kantineleder til Schulstad, Hvidovre
– passion for god mad, daglig drift og ledelse
Brænder du for at skabe velsmagende, sund og inspirerende mad – og trives du med ansvar for både drift, mennesker og kvalitet?
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret kantineleder, som i fællesskab med teamet vil drive vores interne kantine og sikre en professionel, imødekommende og velfungerende forplejning til medarbejdere og gæster.
Om jobbet
Som kantineleder hos Schulstad har du det overordnede ansvar for den daglige drift af kantinen. Du er en aktiv del af køkkenet og tager del i de praktiske opgaver sammen med teamet samtidig med at du løfter lederrollen og de opgaver, der følger med.
Du bliver leder for to erfarne køkkenmedarbejdere, der arbejder med koldt og varmt køkken samt mødeforplejning. I kantinen lægger vi vægt på god smag og høj kvalitet med udgangspunkt i mad lavet fra bunden. Vi har fokus på sundhed, variation og det grønne køkken samt at reducere madspild.
Lige så vigtigt er det også for os at yde god service og en positiv oplevelse for alle kolleger. Kantines daglige brugere udgør en differentieret målgruppe fra vedligeholdelsesmedarbejdere i produktionen til kontorpersonalet i administrationen. Derfor serverer vi både "mormormad", grønnere retter og har vegetardage for at imødekomme så mange som muligt.
Dine primære ansvarsområder er:
- Overordnet ansvar for drift og udvikling af kantinen
- Budgetansvar
- Faglig og daglig ledelse
- Aktiv deltagelse i daglig drift og produktion af kold og varm mad samt mødeforplejning
- Udvikling af menuer med fokus på sundhed og mad fra bunden
- Sikring af høj kvalitet, god præsentation og ensartethed
- Egenkontrol, fødevaresikkerhed og hygiejne
- Varebestilling, planlægning og minimering af madspild
- Samarbejde med interne interessenter og servicering af møder og gæster
- Ad hoc opgaver efter behov fx anretning og servering til firmarelaterede arrangementer
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet kok eller har tilsvarende relevant baggrund
- Har erfaring med kantinedrift – gerne med ledelsesansvar
- Motiveres af at glæde andre med god, sund og velsmagende mad
- Har blik for bæredygtighed, mad lavet fra bunden og reduktion af madspild
- Er struktureret, ansvarsfuld og god til at planlægge
- Har gode samarbejdsevner og en anerkendende ledelsesstil
- Er serviceminded, imødekommende og god til at skabe relationer
- Har solid forståelse for hygiejne og egenkontrol
- Er fortrolig med IT på brugerniveau herunder Outlook, leverandørbestilling, FacilityNet og E-smiley eller lignende programmer.
Arbejdstid
Arbejdstid: kl. 6.30–14.30 alle hverdage. Der kan lejlighedsvis forekomme eftermiddags- eller aftenarbejde ved særlige arrangementer.
Vi tilbyder…
…en selvstændig rolle i en vigtig funktion, et lille, stabilt team, ordentlige arbejdsvilkår og forudsigelige arbejdstider og mulighed for at sætte dit præg på kantinens udvikling.
Vi kalder løbende til samtale – søg hellere i dag end i morgen.