HR Specialist

ansök senaste

I Schulstad får du ansvarsbevidste, imødekommende og professionelle kollegaer. Du vil møde nærvær og humor, uanset om du søger job i et af bagerierne, i distributionen, i administrationen eller i salg. Du ansættes lokalt i et godt forankret team, og du bliver samtidig en del af Lantmännen Unibake, som er en international bagerikoncern, der har hovedkontor i København.

Viggo Schulstad blev født i 1848 og var med til at udvikle den type surdej, man bager med i dag. Han var pionér. Det er vi stadig. Hvis du har fået appetit på mere, så går du en god og spændende tid i møde som vores nye kollega. Schulstad er markedsleder i Danmark, og vi har Business in mind and People at heart.

HR Specialist til stor fødevareproducent (barselsvikariat)

Personalejura – Administration – Systemer

I HR hos Lantmännen Schulstad arbejder vi med ‘People at heart – Business in mind’ som udgangspunkt for vores daglige opgaver. Vi supporterer den danske organisation på ca. 1150 medarbejdere fordelt på 6 lokationer over hele Danmark, så der kan bages og distribueres brød til danskerne og til kunder i hele verden hver eneste dag.

Vores teamleder Stefanie går på barsel, og vi søger en stabil og fagligt dygtig person til at tage over for hendes driftsmæssige opgaver imens. Stefanies ledelsesdel vil blive varetaget af vores HR-direktør. Vikariatet forventes at vare et år, og der vil være et kort overlap for at sikre dig en glidende opgaveoverlevering.

Du indgår i vores HR-team og har reference til vores HR-direktør. I dagligdagen sidder du sammen med HR-teamet i Avedøre. Du får 12 kolleger indenfor HR, løn og kommunikation og dertil stakeholders i hele organisationen. Alle ser frem til at arbejde tæt sammen med dig, hvad enten I arbejder ud fra samme lokation eller ej.

Grundighed og struktur

Dine opgaver må beskrives som bredde og varierede. Ens for dem er dog, at de kræver din grundighed og struktur. Detaljerne og overblikket er vigtige, når de mange interessenter efterspørger din vejledning omkring håndtering af svære personalesager eller kontraktmæssige forhold.

Du bliver en del af et kompetent team, og du kan selvfølgelig trække på juridisk vejledning hos DI.

Du kommer til at løse driftsopgaver herunder:

·Udarbejdelse af kontrakter og andre personalejuridiske dokumenter

·Rådgivning omkring personalejura, overenskomster, lokalaftaler mm.

·Opdatering af medarbejderhåndbog og HR-politikker

·Back up på HR-administrative opgaver såsom avis- og firmabilsordning

·Systemadministration og vedligehold af medarbejderdata i diverse HR-systemer

·Bidrage til effektiv administration

·Rapportering af HR-data

’Go to person’ med struktur
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. el.lign. med min. 2 års erfaring fra en virksomhed med både funktionærer og timelønsansatte. Alternativt har du flere års erfaring fra en lignende rolle og kender arbejdsgangene inden for HR-administration og personalejura. Du har erfaring med overenskomster og lokalaftaler.

Det er vigtigt, at du evner både at holde overblik, gå i detaljer og skaber gode relationer, når du hjælper organisationen til at træffe de rigtige beslutninger på det personalejuridiske område. Du har let ved at formidle kompliceret stof, så alle forstår budskaberne både på dansk og engelsk. Du behandler naturligvis personlige oplysninger fortroligt og er struktureret, så formalia er i orden hver gang.

Din stærke eksekveringskraft gør, at problemløsning og processer glider så smertefrit som muligt. Du holder humøret højt og trives også med de mere rutineprægede opgaver.

Du har god forståelse for brugen af IT-værktøjer, og det er en fordel, hvis du har erfaring med WorkDay.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR direktør Helle Rasmussen på telefon 61227427 - vi kalder løbende ind til samtaler.