Kvalitetskoordinator Årsvikariat, Horsens

Division/företag:
Sista ansökningsdag:
Plats:

Vedligeholdelse og udvikling af dokumentation for færdigvarer i fødevareproduktion - årsvikariat

Få tilfredse kunder gennem kvalitetsstyring

Med reference til vores Central Quality Manager i Horsens, bliver du en del af et kompetent og velfungerende team på 8 medarbejdere. Som en del af dette team vil du medvirke til at vores virksomhed til stadighed sikrer, at fødevaresikkerhed og kvalitet lever op til fødevarelovgivning, fødevarestandarder og kundekrav.

 Dine primære arbejdsområder bliver følgende

  • At sikre oprettelse og vedligeholdelse af deklarationer og specifikationer herunder de bagvedliggende beregninger i samarbejde med PU afdelingen og marketing
  • Kontrol af og vejledning ift. anprisninger og salgsmateriale i samarbejde med marketing
  • Vedligehold af stamdata i GS1 samt i interne systemer
  • ”Kontakt til danske kunder samt eksportkunder omkring tekniske forespørgsler

Dine kompetencer

Du har en fødevaremæssig baggrund/uddannelse som eksempelvis fødevareteknolog, bachelor i ernæring og sundhed el. lign.

Du har erfaring med udarbejdelse af deklarationer og med relevant fødevarelovgivning samt, kendskab til HACCP og BRC.

Du har desuden erfaring med kvalitetsstyringssystemer, gerne kendskab til ERP-systemer og et godt greb om MS Office-pakken. Samtidig mestrer du dansk og engelsk både i skrift og tale.

Optimalt har du erfaring fra en anden industriel fødevarevirksomhed.

Som person er du detaljeorienteret og systematisk og har let ved at gennemskue komplekse problemstillinger. Du er proaktiv og vedholdende, og tager initiativ til at forbedre og optimere.

Som samarbejdspartner vil folk opleve dig som åben og nysgerrig. Du har gode kommunikationsevner, og du formår både internt i organisationen og i kontakt med eksterne samarbejdspartnere at have en god dialog.

Du har en vigtig rolle

Du bliver en del af en attraktiv og dynamisk virksomhed, hvor de grundlæggende værdier er åbenhed, helhedssyn og handlekraft. Du får et meget alsidigt job med en bred vifte af centrale kvalitetsopgaver og en stor berøringsflade både internt og eksternt i en stor international fødevarevirksomhed. Din daglige indsats har stor indflydelse på, at vi sammen sikrer rammerne for en høj kvalitet og fødevaresikkerhed.

 Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Central Quality Manager Pia Andersen på tlf.: +45 23685139

Om Lantmännen

Lantmännen Unibake er en international bagerikoncern, der er markedsleder på sit felt, og som producerer og leverer frosne og friske bagerivarer til foodservice og detail. Vi servicerer vores kunder døgnet rundt og verden over og er drevet af et stærkt ønske om at styrke og udvikle vores kunders forretning ved at levere produkter og innovative løsninger af høj kvalitet. Alt, hvad vi gør, er forankret i høj fødevaresikkerhed og en grundlæggende omtanke for den natur, der omgiver os, og som vores ejere lever af.

Fra det internationale hovedkontor i København driver vi 36 moderne bagerier i 16 forskellige lande – vores danske bagerier ledes fra lokale kontorer i henholdsvis Hvidovre og Horsens. Lantmännen Unibake står bag en række velkendte brands som Schulstad, Schulstad Bakery Solutions, Hatting, Bonjour og mange andre. Vi beskæftiger 6.000 medarbejdere i 21 lande og omsætter årligt for mere end EURO 1,1 milliarder. Læs mere på www.lantmannen-unibake.com